Hvad er slumremusikken

Slumremusikken. De søde rolige toner der sættes på, når godnatsangen er sunget og barnet skal sove.  For mange familier er slumremusikken en af de aller vigtigste dele af putteritualet. Det ved vi hos Norly & Friends. Derfor er der til hver personlige godnatsang udviklet smuk slumremusik, der har toner, der fremkalder minder om godnatsangen. Rytmen er rolig, tryg og harmonisk. Associationen til godnatsangen giver barnet ro, fordi det minder barnet om trygheden, der var imens godnatsangen blev sunget. 

Slumremusikken sættes på, og barnet glider langsomt her i den søde søvn, og forældrene kan forlade værelset i ro og mag. 

 

Hvorfor den trygge afslutning på dagen er vigtig

Verden snurrer hurtigt rundt. Vi suser afsted på arbejde, til frisør, til afhentning af børn, på café, til skole-hjem-samtaler og meget mere. Det går stærkt, men vi kan holde til det. Det er dog ikke altid, vores børn kan følge helt med. 

For børn kan hektiske dage og uforudsigelige elementer i hverdagen virke som støj for hjernen. Nogen børn kan tage det i stiv arm, men andre kan ikke. Børnene kan blive trætte, overvældede og trykkede af det, og derfor er det vigtigt, at de oplever nærvær, forudsigelighed, tryghed og ro derhjemme. 

Et oplagt tidspunkt at skabe nærværet og trygheden er når ulvetimen er passeret, og det er tid til, de små skal sove. 

For mange familier kan sengetid være en timelang proces, der indebærer grædende børn, stressede forældre og en udmattet familie, når det er ovre. Dette stresser blot de små. Stresset sætter en hindring for den søvn og ro, som både barn og forældre har behov for. Men sådan behøver det ikke at være. 

Indfører man et putteritual, der følges hver dag, skabes der rammer og forudsigelighed for barnet. Barnet forstår, hvad der skal ske, og oplever tryghed og ro. Forældrene vil også opleve ro omkring ritualet, hvilket vil smitte af på børnene, der følger forældrenes ro. Dette virker endda for helt små børn, der på trods af manglende sprog kan genkende ritualet i form af lyde, rutine og stemning. 

At barnet får en tryg og rolig afslutning på dagen hjælper med bearbejdelsen af dagen. Når barnet bliver lagt i seng på en hyggelig, rolig og nærværende måde, sikrer det at forældrene også har kvalitetstid, og at hele familien får en god afslutning på dagen, så alle er klar til næste dag.  

Kunne du tænke dig at høre vores bedste råd til et trygt og godt putteritual, der virker? 

En personlig oplevelse: Det er så befriende, når noget endeligt virker..

Hos Norly & Friends elsker vi at høre jeres oplevelser med den personlige godnatsang. Ikke nok med det, vi elsker selv at tage dem i brug derhjemme og opleve effekten fra første række.

Vores digital konceptudvikler Anne og hendes mand Jonas havde problemer med at putte deres søn Charlie. Charlie har astmatisk bronkitis, og de mange opvågninger og åndenøden gjorde, at Charlie ikke følte sig tryg i søvnen og havde behov for at sove på Anne. Det medvirkede til kaos omkring hans putteritual og gjorde den ellers rolige og vigtige aftentid derhjemme svær og frustrerende. 

Anne fik lavet en personlig godnatsang til Charlie, og de begyndte at introducere sangen og slumremusikken derhjemme. Efter et par uger, hvor de fulgte et putteritual med hygge, tandbørstning, nattøj, historie og sang, oplevede Anne og Jonas, at de kunne liste sig ud af værelset, når slumremusikken blev sat på, og at Charlie selv kunne finde ro og falde i søvn med musikken. 

Anne siger nu, at Charlie er blevet det nemmeste barn at putte, og at han tilmed selv beder om sin godnatsang, hvis han føler sig urolig om natten. Det har været enormt befriende for Anne og Jonas, at der endelig er noget der virker, og hele familien kan få den tiltrængte nattero. 

Har du også lyst til at tilføje en personlig godnatsang til jeres putteritual?  

5 gode råd til putteritualet

Som forældre gør vi altid, det bedste vi kan, for at vores små kan få en den vigtige trygge afslutning på dagen. Dog kender alle forældre til de aftener, hvor de små ikke kan eller vil hengive sig til søvnen, og vi som forældre føler os så trætte, at det går ind til knoglerne, mens timerne tikker afsted. 

Hvis I har lyst til at afprøve et trygt og betydningsfuldt putteritual derhjemme, har vi udviklet 5 gode råd, der inkluderer den personlige godnatsang. Putteritualet er udviklet med henblik på at sørge for, at både børn og forældre får en god afslutning på dagen og er klar til, hvad morgendagen måtte bringe. 

1. Genkendelighed 

For børn kan det ukendte være uhyggeligt og svært at forholde sig til. Vi kan ikke sørge for, at hele dagen bliver tryg og genkendelig for barnet, MEN vi kan sørge for at afslutningen på dagen er det. En måde at sørge for dette på, er ved at sikre, at putteritualet finder sted samme tid og med samme omgivelser hver aften, og at hele ritualet sker i samme rækkefølge.

2. Nærvær 

Afslutningen på dagen er et oplagt tidspunkt at sørge for nærhed imellem barn og forældre. Barnet skal mærke, at forælderen er til stede. Du kan for eksempel læse barnets yndlingsbog eller fortælle en hyggelig historie. 

3. Anerkendelse

Børn har også brug for at blive hørt. De kan have en masse tanker i hovedet, som de har lyst eller brug for at tale om, og sengetid er et oplagt tidspunkt, hvor forælderen kan være fuldt tilstede og lytte anerkendende til, hvad barnet gerne vil snakke om. Taler barnet endnu ikke endnu, kan en måde at anerkende barnet på være ved selv at tale om barnets dag. 

4. Musik

Musik er beroligende og sørger for en tryg stemning inden barnet skal sove. Her sættes den personlige godnat sang på, hvor forælderen synger med. De rolige toner vil lade barnet døse ligeså stille hen, og genkendeligheden fra forælderens stemme vil sørge for tryghed og nærvær.

 5. Omsorg

Når det er tid til, at forælderen skal forlade værelset, er det en god idé at gøre det på en rolig og kærlig måde. Du kan give barnet et kys og et kram og derefter sætte slumremusikken på og gå ud af værelset. Slumremusikken vil fortsætte den tryghed barnet følte, mens du var i rummet med de genkendelige og rolige toner.

Har du hørt om vores hyggelige slumremusik?

Derfor VIRKER den personlige godnatsang

Hos Norly & Friends tror vi på vores personlige godnatsange. Vi ser dem som et værktøj, der bruges i putteritualet og bringer tryghed, ro og nærvær til hele familien under den vigtige afslutning på dagen. Vi tror på dem, fordi vi selv bruger dem hjemme i vores familier og har set effekten ved første hånd. Vi tror på dem, fordi vi modtager glade tilbagemeldinger fra brugere landet rundt. Vi tror på dem, fordi de VIRKER. 

Er du i tvivl om præcis, hvorfor en personlig godnatsang virker? Her er 5 gode grunde. 

  1. Musik påvirker sindet 

Musik bringer mange følelser frem i mennesker. Den rigtige sang kan skabe tryghed og ro, og de følelser vil hjælpe barnet til at falde i søvn. Dette bringer os til næste grund:

  • Sangene er komponeret med det formål at bringe følelser af ro og tryghed

Sangene er komponeret af Anders Lyhne, og indsunget af Anders’ kone Monica. Begge er uddannede fra musik konservatoriet, og de kender og holder af musik. Hver enkelte sang er komponeret af rolige rytmer, søde toner og sunget af en blid stemme. Sangene er gentagende og genkendelige, hvilket skaber ro i barnet, da der ikke skal bruges kræfter på andet end blot at lytte. 

  • Sangen bruges som en fast og genkendelig del af putteritualet

Vi kender alle til at føle os overvældede og stressede efter en hektisk dag. Mange mennesker har brug for forudsigelighed og tryghed. Dét har børn specielt også. Når barnet hører sangen hver aften, bliver det en forudsigelig del af aftenen, og noget barnet altid kan regne med. Derfor ved barnet, at når sangen sættes på, er det fordi det er tid til at sove. 

  • Sangen bringer nærvær 

Vi anbefaler at forældre også synger med på sangen, når barnet puttes. At familien er samlet omkring barnet, når det er tid til at sove giver ikke blot ro og tryghed, men også en helt speciel følelse af nærvær, hvor barnet rigtigt kan mærke sine forældre og den tryghed de bringer med sig. 

  • Sangen er personlig og helt speciel for barnet

Hver godnatsang indsynges specifikt til barnet og inkluderer barnets navn. Det bringer en følelse af anerkendelse og individualitet. Derudover giver det barnet en tryghed og stolthed at vide, at sangen er barnets helt egen. 

Skal en personlig godnatsang være en del af jeres putteritual derhjemme?