Om Norly & Friends

Hvordan Norly & Friends blev til?

Norly & Friends er en familiedreven virksomhed. Bag konceptet står brødrene Anders og Kasper Lyhne samt Anders’ kone Monica. Anders, Monica og Kasper er uddannet inden for musik, hvor Anders er uddannet som pianist fra musikkonservatoriet, Monica er uddannet sangerinde fra musikkonservatoriet, og Kasper har læst musik og senere hen Music Management. Derfor mærker og kender familien til musikkens betydning helt inde i hjertet.

Det hele startede en augustdag i 2007, hvor Kaspers søn Sebastian skulle døbes. Sebastian var særligt sensitiv og havde derfor utroligt svært ved at finde ro, når det var tid til at sove. Dette bragte udfordringer til det lille hjem, hvor der dagligt var problemer med at få Sebastian puttet. Kasper og Tina var helt udmattet, men alt det skulle snart ændre sig. Midt på gavebordet lå der nemlig en dåbsgave, der skulle vise sig at blive starten på noget helt specielt. Anders og Monica havde komponeret en sang til Sebastian. En personlig godnatsang. 

Sangen blev sat på, så den kunne høres i fællesskab, og effekten var så stor, at der ikke var et øje tørt. Snart derefter begyndte Kasper og Tina at inkludere sangen i Sebastians putteritual hver aften, og den lille drenge fandt lige pludselig ro, når det var tid til at sove. De smukke toner fra musikken spredte nemlig en helt speciel tryghed i soveværelset, som Kasper senere har beskrevet som intet mindre end ”søvnmagi”. 

Sebastians ro betød utroligt meget for hele familien. Sebastian sov om natten og Kasper og Tina kunne igen få tiltrængt kvalitetstid om aftenen. Familien Lyhne ønskede selvfølgelig at give den skønne nattero videre til andre familier landet rundt, og sådan blev Norly & Friends til. 

Skal du også have en personlig godnatsang til et barn, du holder af?