Putteritual

Hele familien har behov for søvn, men sommetider kan det være enormt svært at få sit barn til at sove. “Hvorfor vil mit barn ikke sove? Hvordan får jeg mit barn til at sove?” Sidder mor eller far ofte tilbage og tænker. 

Hos Norly & Friends kender vi alt for godt til den problemstilling. Vi har selv været der med vores små, og kender til trætheden og frustrationerne, der kan komme krybende som timerne tikker afsted. Igennem vores egen erfaring ved vi, at situationen er til at redde. Vi anbefaler et roligt, trygt og hyggeligt putteritual, der gentages hver aften. 

Putteritualet hjælper hele familien til at komme ned i tempo. Det skaber tryghed og rammer for barnet. Når der er tryghed og rammer, hjælper det barnet med at falde til ro. Derudover bringer putteritualet nærvær, nærhed og hygge ind i børneværelset, og efterlader en positiv stemning, som barnet kan falde i søvn til. Putteritualet hjælper med at styrke båndet mellem forælder og barn, da det giver anledning til en hyggelig og nærværende aftenstund. Putteritualet giver derudover barnet noget, som barnet kan regne med og se frem til igennem dagens forløb. Under putteritualet er der mulighed for at tale med barnet og gennemgå dagens forløb. Hvis barnet selv kan tale, kan barnet fortælle om spændende ting, der er sket i løbet af dagen, ellers kan forælderen fortælle barnet om de ting, de sammen har oplevet over dagens forløb, og hvad barnet har lavet. Dette hjælper både barnet med at processere dagen, men også med at udvikle taleevner og forståelse. Sidst styrker det båndet mellem forælder og barn. 

Vi har udviklet 5 råd til det gode putteritual der virker. Deri indgår der nogle helt specielle redskaber, som er præcis dét, vi tilbyder og kan hjælpe med – den personlige godnatsang og den personlige godnatbog. 

Den personlige godnatsang findes i tre rolige, smukke og behagelige melodier, så du kan finde lige nøjagtig den sang, der passer bedst til dit barn, eller et barn du holder af. 

Vi indsynger barnets navn i den personlige godnatsang. At sangen er personlig betyder enormt meget for barnet, og den tryghed og ro sangen bringer med sig er betydningsfuld for hele familien. Barnet vil knytte sig til sangen, og føle at det er barnets helt egen. 

Barnet vil efter kontinuerlig brug af sangen i putteritualet knytte sig til sangen, og danne en association gennem putteritualet til, at det nu er tid til, barnet skal sove. 

Med til den personlige godnatsang får barnet et 24 minutter langt stykke slumremusik, der kan sættes på efter sangen er sunget, og det er tid til, barnet skal sove. Slumremusikken spreder en tryg og rolig stemning i værelset, som den lille kan dysse hen til. 

Derudover medfølger der en instrumental syng-med version, så forælderen selv kan synge sangen for barnet. Når forælderen selv synger, føles sangen endnu mere personlig for barnet, da det nu er mor eller far, der synger sang til barnet selv. 

I putteritualet er der endnu et element, vi har skabt det perfekte værktøj til. Den personlige godnatbog. ‘Min Godnatbog’ er et tilkøb til den personlige godnatsang. 

‘Min Godnatbog’ kan med fordel tilføjes til putteritualet, inden den personlige godnatsang sættes på. Godnatbogen inkluderer en personlig hilsen fra den, som giver bogen til barnet, historien om Norly og Søvnmagien, sangteksten og noderne til den personlige godnatsang og flotte illustrationer, så hele familien kan være med. 

I putteritualet er det vigtigt at sørge for genkendelighed, da det er genkendeligheden, der især bringer tryghed og ro til barnet. Når barnet kan forudsige, hvad der skal ske, gør det hele processen nemmere, da barnets hjerne ikke skal bruge kræfter på at forudsige, hvad det næste mon er. Derfor anbefaler vi, at putteritualet gennemgås samme tid hver dag og i samme rækkefølge. 

Derudover er det enormt vigtigt, at barnet bliver hørt og anerkendt. Hele verden er stadig stor og ny for barnet, og i den sammenhæng kan der være en hel masse ting, barnet har behov for at tale om for at forstå. Hvis barnet endnu ikke taler, kan du anerkende barnet ved selv at fortælle om de spændende ting, der er sket i løbet af dagen.

Sidst er omsorg et grundelement i det gode putteritual. Styrk nærheden ved at give barnet et langt kram og et kys, inden det er tid til, du forlader værelset. Det er vigtigt for børn at føle sig tætte på forælderen, da det giver barnet en masse tryghed. Trygheden er en forudsætning for den gode søvn

Med et trygt og kontinuerligt putteritual vil sengetid blive nemmere, tryggere og roligere for hele familien. God fornøjelse og sov godt.