Case: Sådan fik Mella tryghed ved sengetid


Mellas historie

Når hver putning er en kamp, kan sengetid hurtigt blive en utryg og lang proces. For Lina og Daniel, og deres datter Mella, var putningen i lang tid en svær oplevelse. Derfor kunne de ikke lade være med at melde sig til Norly & Friends’ søvnforløb, da muligheden bød sig. Som Lina forklarer:
Vi meldte os til søvnforløbet fordi vi havde en pige som hverken ville sove om dagen eller om natten. Selvfølgelig fik vi hende altid til at sove, men det var en kamp til hver eneste lur og hver eneste putning. Om dagen kunne vi kun få hende til at sove i bæresele eller vikle – hun nægtede simpelthen barnevognen, og skreg så snart hun kom i den. Om natten kunne vi kun vugge hende i søvn, ved at gå frem og tilbage med hende i stuen eller soveværelset, og det var altid med gråd eller skrig.

Det var dog ikke helt tilfældigt at familien meldte sig til netop Norly & Friends’ søvnforløb – Lina havde kort tid forinden set et opslag om Isaacs oplevelse med den personlige godnatsang. Derfor kendte familien til konceptet forinden muligheden for et søvnforløb bød sig.

Den personlige godnatsang og putteritualet

Da familien startede i søvnforløbet, var første trin at vælge mellem de fire personlige godnatsange og -bøger og dernæst at beslutte sig for, hvordan Mellas putteritual skulle opbygges med den personlige godnatsang. Familien besluttede sig for et putteritual, hvor musikken var tilstedeværende under hele putningen. Lina og Daniel forklarer:
Vi inkorporerede den personlige godnatsang i putningen ved først at lade sangen spille lavt i baggrunden mens Mella blev gjort natklar. Altså spillede den stille og roligt mens hun fik lidt trykmassage, ren ble og nattøj på. Herefter blev Mella ammet, og vi skruede lidt op for musikken. Nogle gange faldt hun i søvn under amningen – andre gange måtte vi lige gå rundt med hende, mens vi så skruede yderligere op for musikken. Når så hun sov, skruede vi ligeså langsomt ned igen, og startede slumremusikken.

Stærke resultater 

Efter lidt tid med musikken og det nye putteritual kunne familien allerede se resultater!
Siden vi har taget den personlige godnatsang i brug, er det blevet meget nemmere at få ro på Mella. Hun kan stadig godt finde på at kæmpe imod søvnen, men det er ikke længere med gråd og skrig, hvilket er en stor lettelse for os. Når vi lægger hende fra os, sørger vi for at slumremusikken spiller stille og roligt i baggrunden, og det finder hun tydeligvis tryghed i, og det spiller faktisk hele natten.

Slumremusikken 

Mella finder en dejlig ro, når hun skal sove, og musikken hjælper med at vedholde den trygge stemning i soveværelset, selv når forældrene lægger Mella fra sig. Her har familien særligt gjort brug af slumremusikken, som er et instrumentalt stykke musik med elementer fra den personlige godnatsang, der kan afspilles, når sangen er færdig.
Slumremusikken hjælper til at holde Mella bedre i søvnen, og det er meget mere behageligt at lytte til end “støvsuger” white noise. Hun er desuden ikke længere barnevognsnægter, og på gode dage sover hun 2 timer i barnevognen.”, fortæller Lina.

Den personlige godnatsang og bog følger Mella

Efter forløbet benytter familien stadig Mellas personlige godnatsang, men har lavet nogle små justeringer, siden Mella er blevet lidt ældre. Derudover glæder de sig til at bruge Mellas personlige godnatbog i putningen, når hun bliver lidt ældre.

Hos Norly & Friends er vi så glade for, at Daniel, Lina og Mella har haft en god oplevelse med den personlige godnatsang og har opnået så stærke resultater!

Skal du også skabe god søvn for et barn du holder af?

Skal du skabe fantastisk søvn for et barn, du holder af, så kan du finde vores personlige godnatsange lige her, og du kan læse vores bedste tips til et stærkt putteritual lige her.

Tryghed ved sengetid

Vil du også skabe tryghed ved sengetid for dit barn? Så prøv med en personlig godnatsang fra Norly & Friends. Den personlige godnatsang fungerer som en del af en dokumenteret og effektiv puttemetode, som, hver aften, skaber tryghed ved sengetid for rigtig mange børnefamilier landet rundt. Som en del af ekstramaterialet medfølger bl.a. slumremusikken, som er et instrumentalt og søvndyssende stykke musik, der indeholder musikalske elementer fra de personlige godnatsange. Derfor er slumremusikken perfekt at afspille, når du har sunget den personlige godnatsang og det er tid til at du skal forlade soveværelset. Musikken er nemlig med til at skabe tryghed ved sengetid, ved at minde barnet om den stemning der var, mens du sang for barnet. Skab tryghed ved sengetid med en personlig godnatsang – lyt til sangene ovenfor.